Lille Volstrup
landsby syd for FlensborgLille Volstrup (dansk) eller Kleinwolstrup (tysk) er en landsby beliggende lidt syd for Flensborg i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Freienwill Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Lille Volstrup var en selvstændig kommune indtil marts 1974, hvor Lille Volstrup og sognebyen Lille Solt blev slået sammen til den nye kommune Freienwill. Kommunenes navn er hentet fra en forhenværende kro uden for Lille Solt. Navnet betyder Fri vilje, det må sigte til ejerens frie dispositionsret over kroen. I den danske periode hørte Lille Volstrup under Lille Solt Sogn. Nabobyen Munkvolstrup hører derimod under Oversø Sogn og Kommune.
Read article

